Et eksperiment i Prag kan i sidste ende få en større indvirkning på Bitcoin end de typiske ETF-flowdiagrammer. Under et optræden den 10. december i showet "Crypto In America" bemærkede John D’Agostino, chef for institutionelle kunder hos Coinbase, at Den Tjekkiske Nationalbank er begyndt at teste Bitcoin til sine nationale statskasse- og betalingssystemer. Han antydede, at denne type initiativ fra en eurozone-centralbank sandsynligvis vil sprede sig.
"Den tjekkiske nationalbank valgte deres serviceudbydere meget omhyggeligt," udtalte D’Agostino og forklarede, at banken "tilføjer Bitcoin til deres nationale statskasse og aktivt eksperimenterer med og lærer at bruge det til betalinger i realtid." Selvom pilotprogrammet er beskedent – det involverer omkring en million dollars i Bitcoin – mener D’Agostino, at betydningen ikke ligger i beløbet, men i hvem der gennemfører eksperimentet, og hvorfor.
Han trak en klar distinktion til tidligere nationale eksperimenter og sagde: "Intet ondt ment om El Salvador... dette var ikke et tilfælde af 'jeg har brug for at ryste min økonomi op, fordi den er på vej i den forkerte retning'... Dette er et stabilt eurozone-land... de behøver ikke at gøre dette." I stedet fulgte det tjekkiske initiativ en traditionel, formel proces komplet med RFPs, udvælgelse af leverandører og officiel politikvedtagelse. Ifølge D’Agostino er det netop denne strukturede tilgang, der gør det til en potentiel udfordring af status quo. "Den slags er smitsom, og jeg kan se flere eurozone-lande følge trop meget, meget snart," tilføjede han.
Denne kommentar var en del af et bredere argument, som D’Agostino førte gennem hele interviewet. Han understregede konsekvent, at institutionel adoption altid har afhængt mindre af perfekt regulatorisk klarhed og mere af likviditet, troværdig markedsstruktur og at have de "rigtige" deltagere involveret. "Jeg har altid været en smule skeptisk over for argumentet om, at grunden til at institutioner ikke har investeret... er mangel på regulatorisk klarhed," sagde han. Selvom klarhed er vigtig og rangerer i hans "top tre", kommer den efter likviditet og sammen med potentialet for alpha. Hvis to af disse tre betingelser er opfyldt, "finder folk en vej."
Efter hans opfattelse har Bitcoins spot-ETF'er allerede introduceret noget, som aktivet tidligere manglede: en gruppe strukturelt forpligtede deltagere. "ETF'erne er efter min mening en slags surrogat for kommercielle brugere af Bitcoin," argumenterede han. De "er nødt til at rebalancere... det er kodet ind i deres forretningsmodel" og fungerer som en stabiliserende kraft svarende til industrielle brugere på råvaremarkederne.
At en eurozone-centralbank tester Bitcoin på sin balance giver denne logik et skridt videre op ad kæden. D’Agostino uddybede ikke en stor teori om "Bitcoin som reserveaktiv" – han var målt og forsigtig i sin formulering – men implikationen var klar: når en centralbank med adgang til standard EU-finansiering, som "ikke behøver at gøre dette," alligevel vælger at fortsætte, hjælper det med at normalisere Bitcoin i det mest konservative lag af pengesystemet.
Han adresserede også branchens løbende behov for omdømmereparation. D’Agostino argumenterede for, at krypto ikke har oplevet flere strukturelle fiaskoer end andre markeder og citerede London Metal Exchanges annullering af milliarder i nikkelhandler som en underdiskuteret parallel til FTX. Han bemærkede dog, at krypto "har en tendens til at skubbe jokere til fremtrædende positioner," mens traditionel finans "er gode til at skjule deres jokere."
Mellem forbedrede narrativer, ETF-drevet "surrogat"-efterspørgsel og nu en eurozone-centralbank, der stille og roligt allokerer en million dollars til Bitcoin, var D’Agostinos overordnede budskab, at institutionel adoption handler mindre om et pludseligt opsving og mere om gradvis, vedvarende erosion. "Der er ingen bølge," sagde han tidligere i diskussionen. "Det er denne gradvise erosion i modsætning til en brusende bølge." Hvis hans forudsigelse om det tjekkiske eksperiments smitsomme natur holder stik, kan denne erosion snart finde sted indefra eurosystemet selv.
Interessen for Bitcoin strækker sig ud over blot asset managers i New York. På tidspunktet for skrivning handles BTC til $90.234. Det fremhævede billede er skabt med DALL·E, og diagrammet er fra TradingView.com.
Ofte stillede spørgsmål
FAQs Eurozone-landes Bitcoin-køb
Begynder-niveau spørgsmål
1. Hvad betyder det, at eurozone-lande skal til at købe Bitcoin?
Dette betyder, at lande, der bruger euroen som deres valuta, angiveligt overvejer at tilføje Bitcoin til deres nationale finansielle reserver, ligesom de holder guld eller udenlandsk valuta.
2. Hvem er Coinbases chef for institutionel forretning, og hvorfor er deres udtalelse vigtig?
Dette refererer til en senior leder hos Coinbase, en stor kryptobørs. Deres udtalelse anses for betydningsfuld, fordi de har direkte indsigt i diskussioner og tendenser blandt store finansielle institutioner og regeringer.
3. Hvorfor skulle et land ønske at købe Bitcoin?
Lande kan overveje Bitcoin som en potentiel værdiaufbevaring for at diversificere deres nationale aktiver, sikre sig mod inflation eller få eksponering mod en ny globalt handlet digital aktivklasse.
4. Sker dette rent faktisk lige nu?
Nej, dette er baseret på en rapporteret tendens eller diskussioner, ikke en officiel meddelelse om et specifikt køb. Det antyder en stigende interesse på regeringsniveau.
5. Hvad er eurozonen?
Eurozonen er gruppen af 20 EU-lande, der har indført euroen som deres officielle valuta, som Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien.
Avancerede og praktiske spørgsmål
6. Hvilke eurozone-lande overvejer højst sandsynligt dette?
Selvom det ikke er specificeret, er lande med mere progressive digitale aktivreguleringer, større økonomier eller dem, der søger økonomisk innovation, ofte set som potentielle tidlige adoptorer. Dette er dog spekulativt.
7. Hvordan ville et land rent faktisk købe og opbevare så meget Bitcoin?
Det ville sandsynligvis være en kompleks proces, der involverer regulerede depotbevarere, udført gennem OTC-handelsdesk for at undgå at forstyrre markedet, med strenge sikkerhedsprotokoller.
8. Hvad er de største risici for et land, der holder Bitcoin?
Store risici inkluderer Bitcoins ekstreme prisvolatilitet, potentielle sikkerhedsbrud, udviklende regulatorisk usikkerhed og de miljømæssige bekymringer forbundet med dens energiforbrug.
9. Hvordan ville dette påvirke prisen på Bitcoin og kryptomarkedet?
Storskala nationale køb kunne betydeligt øge efterspørgslen og potentielt drive prisen op. Det ville også blive set som et stort tillidsvotum, der sandsynligvis ville booste den overordnede markedsstemning og legitimitet.
10. Har noget land gjort dette før?
Ja, El Salvador gjorde Bitcoin til lovligt betalingsmiddel i